No 7: Overnatning i det fri – brug af shelter.

Intro:

At sove i shelter er en allertiders oplevelse for børn og unge. Det giver en dejlig fornemmelse for at være på tur også selvom det kan være tæt på hvor man bor. I bålhytten ved spejderhytten på Kratvej er der et shelter man kan overnatte i en nat ad gangen. Der findes også mange sheltere tæt på Måløv – både i Jonstrup Vang, i Vestskoven, i Hareskoven er der flere – bl.a. på Gisselfeldengen og Åsevang.

Anbefalet til følgende deltagere:

Sheltertur kan være for familier, overnatning i forbindelse med en fødselsdag eller for unge og voksne. Ved overnatning, så skal der altid være mindst én voksen over 18 år. I det lokale shelter kan sove 6 – 8 børn, 1-2 familier eller 5 – 6 voksne. Ved den lokale shelter er der desværre ikke toilet. Vi arbejder på at få penge til en handicap toilet.

Der skal være ro omkring shelteret fra kl.22 – 08.

Beskrivelse af aktiviteten:

At sove i shelter og lave mad på bål eller trangia (stormkøkken) er ofte tæt forbundet, så derfor er aktivitetskassen knyttet til madlavningsdelen. Bookning er typisk 12 eller 24 timer, når det er med overnatning.

Indhold i kassen:

  • trangia med gas flaske
  • skåle
  • dolke og knvie
  • skærebræt
  • vanddunk
  • grydeskeer, piskeris
  • båltændingskit
  • førstehjælpskit
  • bålpander og dutchovnen ved siden af kassen
  • kelly kettel til at koge vand til te/kaffe, opvask, mv.
  • der er 2 liggeunderlag
  • Bogen: “På Sheltertur” og “Bushcraft i norden” – begge til inspiration på turen.

Hvad skal du forberede:

Husk soveposer og liggeunderlag, samt varmt tøj efter årstiden. Hue er godt, hvis det er i de kolde måneder fra september til april. Fra maj til august behøver man ikke at være bekymret for kulden på samme måde.

Hvis du skal have udstyret med til at andet shelter, så kan trækvognen benyttes, men husk pumpe til at pumpe dækkene.

Brænde og ingredienser til måltiderne skal man selv medbringe.

Tips:

Der findes mange sheltere rundt om i landet, som kan bookes via Naturstyrelsen https://udinaturen.dk/map-page?scIds=1153

https://www.visitdenmark.dk/danmark/overnatning/udendoers-eventyr/de-flotteste-sheltre

Hvordan afleverer du kassen tilbage:

Alt der er anvendt skal selvfølgelig rengørings grundigt inden returnering. Skulle der være noget der er gået i stykker eller blevet væk, så giv hurtigst muligt besked på e-mail: kristin@espedal.dk eller via Facebook siden @naturaktivmaalov